Vejledning til behandling af din kat
Feline friendly: Vores dyreklinik er en certificeret katteklinik. Det betyder at vi lever op til en række krav der er med til at bedre kattes besøg på dyreklinikker og sikre høj faglighed. Du kan læse mere her.
Her finder du info og vejledning til behandling af din kat. På den måde kan du og din kat forberede jer bedst muligt op til behandlingen eller besøget på klinikken. Samtidig kan din kat få den omsorg og ernæring den har brug for efterfølgende.
Vi er en Cat Friendly Clinic.
Vi anvender moderne praksis, for at give din kat så nænsom en oplevelse som muligt. Vores kyndige personale bliver opdateret med nye kurser løbende, så vi altid kan tilbyde den bedste behandling. Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.
Tandrensning
Tandrensning af kat
Tandpleje er vigtigt for din kats trivsel og sundhed. Giv din kat en tandrensning med en sundhedsundersøgelse, og vær sikker på din kat ikke går og har ondt.
Tandrensningen foregår nænsomt og med brug af moderne udstyr. Vi tager os god tid til patienten, så katten føler sig tryg hele vejen igennem.
Negleklip uden beregning tilbydes ved alle tandrensninger.
Alle tandrensninger er inkl sundhedstjek og narkose.
Operation & røntgen
Operation
Din kat kan afleveres i tidsrummet 8.15-10.00. Katten skal møde fastet fra midnat aftenen før. Vand må den gerne drikke helt frem til afleveringen. Katten må meget gerne have haft mulighed for at gå på bakken og komme af med urin og afføring inden indlæggelsen.
Når du transporterer din kat til klinikken anbefaler vi det sker i en lukket transportkasse. Er katten utryg kan kassen dækkes til med et tæppe for at skabe ro. En transportkasse kan med fordel stilles frem i hjemmet et par dage før brug da katten dermed har mulighed for at vænne sig til den.
Røntgen af kat
Røntgen foregår oftest i forbindelse med en anden behandling og det besluttes om, der er behov for røntgen efter den indledende undersøgelse.
Vaccination
Vaccination af kat
Vi tilbyder vacciner til katte, som er grundigt testet til at sikre din kats trivsel og sundhed. Undgå hyppige kattesygdomme med en vaccination.
Forud for at vi begynder at anvende vacciner til katte på klinikken, er de grundigt undersøgt og godkendt af flere omgange.
Til alle vacciner medfølger en sundhedsundersøgelse.
Vaccinepriserne varierer alt efter hvilket vaccinations
program din kat følger.
For uddybning af hvad dette indebærer, er du altid velkommen til at kontakte klinikken.
Pelspleje
Pelspleje til katte
Er pelsen slidt eller ser den på andre måder usund og ubekvem ud? Vi tilbyder pelspleje til din kat, så pelsen kan blive sund og flot igen.
Kastration
Kastration og sterilisering af kat
Undgå uønskede kuld med en kastration eller sterilisering. Vi anvender moderne praksis for at give katten så nænsom en oplevelse som muligt.
Kastration kan være en god idé for at undgå adfærdsproblemer hos hankatten. Når en hankat er i løbetid, kan han blive lidt af en strejfer og være længe væk hjemmefra. Samtidig kan den blive aggressiv og komme oftere i slåskampe.
Ved en kastration fjernes testiklerne under fuld narkose. Katten modtager smertestillende medicin både før og efter behandlingen. Herefter kan katten være noget sløv i et døgns tid, mens narkosen aftager. Kastration kan udføres allerede inden katten er kønsmoden, tidligst når katten er 1 år gammel og mindst vejer 2 kg.
Aflivning
Aflivning af kat
I en svær tid, ønsker vi at give jer så skånsom en oplevelse som muligt og den bedste afsked. Aflivning kan både foregå på klinikken eller hjemme hos jer, efter ønske.
Aflivningen starter med at katten får beroligende medicin, så den stille og roligt falder i søvn. Herefter får katten endnu en sprøjte, som vil være en overdosis af bedøvelsesmedicin. Katten sover derefter stille ind.
Det står jer frit for om I ønsker at overvære aflivningen. Efterfølgende kan I vælge om I vil have katten med hjem til begravelse eller ønsker at lade katten blive på klinikken, hvor den vil blive kremeret.